Veganætter

Fra nyhederne

Husk at nyde musikken lokalt

koncert
aa22

De store musikstjerner spiller oftest deres koncerter på de meget store scener i Danmark. Disse scener ligger typisk i de større byer. Det betyder også, at rigtig mange mennesker skal rejse rigtig langt for at få en god musikoplevelse – eller skal de?

Danmark vælter nemlig i dejlig musik – og selvom de store internationale stjerner oftest frekventerer Danmarks største byer, så er dit eget lokalområde altså fyldt til bristepunktet med dejlig musik. Så husk at nyde musikken lokalt – du vil utvivlsomt blive positivt overrasket. I denne artikel har vi valgt at fokusere på musikoplevelser i to lokalområder, nemlig Langeland og Aalborg.

Musikoplevelser på Langeland

Lad os starte med den mest kendte: Langelandsfestivalen. Festivalen er kendt for at være fantastisk egnet til både børn og voksne, og folk valfarter langvejs fra for at deltage i den populære festival. Faktisk tredobles indbyggertallet på øen i de dage, festivalen varer. Der er masser af fed musik, skøn stemning og lækker mad til de voksne – og samtidig kan dine børn boltre sig i utallige aktiviteter i det dertil indrettede Børneland. Festivalen varer 4 dage og er et must-visit!

guitar

Men det er faktisk ikke den eneste festival på Langeland – der er således også de Klassiske Sommerkoncerter, som er en traditionsrig årlig koncert med masser af klassisk musik.

Langeland er kendt for sine mange udøvende kunstnere, og der afholdes løbende arrangementer og koncerter på øen. Således er der f.eks. Musik- og Kulturdage i oktober i Bagenkop, hvor hallen fyldes med mennesker, der vil se et udvalg af, hvad Langeland har at byde på indenfor musik og kultur. Arrangementet blev afholdt første gang i 1999 og har siden været en succes. Der er tale om et årligt arrangement, der sker i et bredt samarbejde fra syd til nord.

Hertil kommer alle de mange mindre koncert- og musikoplevelser, der løbende bliver arrangeret på Langeland.

Musikoplevelser i Aalborg

I Aalborg findes Musikkens Hus, der lægger scene til næsten alle slags musikalske arrangementer indenfor stort set alle genrer, herunder pop, jazz og rock. Derudover er Musikkens Hus være for både comedy shows og børneunderholdning. Er du således i Aalborg, er der altså rigeligt at gå i gang med. Der er noget for enhver smag og for alle medlemmer af familien – og så huser bygningen én af Danmarks smukkeste scener.

Et andet must-see i Aalborg, er Aalborg Karneval – det er ikke på samme måde en musikalsk oplevelse, om end der er masser af musik. Det er nærmere én stor fest og kan være en magisk oplevelse at deltage i. Hvert år deltager 80.000 mennesker i karnevallet, mens op til 150.000 mennesker oplever det som tilskuere. I sagens natur kommer deltagerne udklædt, og der er hvert år et tema. Det er årets fest i Aalborg og omegn, og alle er velkomne – store som små. Har man brug for en pause fra musikken er det også muligt at besøge Zoo.

Aalborg har desuden også sit helt eget kultur- og kongrescenter, hvor der hvert år afholdes et utal af større og mindre koncerter. Der er både koncerter for dig, der vil kunne rocke og danse til musikken – og til dig der gerne vil kunne læne dig tilbage til en intimkoncert, lukke øjnene og nyde musikken.