Veganætter

Fra nyhederne

Er din hunds liv en fest? Pas på med for meget af det gode

husky
aa22

Ligesom overvægt hos mennesker kan medføre en række skadelige, helbredsmæssige konsekvenser, kan overvægt og fedme hos hunde også påvirke hundens helbred og velbefindende negativt på en række måder. Derfor er det vigtigt at forebygge overvægt hos din hund, ligesom det er vigtigt at sørge for, at hunden taber sig, hvis den allerede er overvægtig.

Så hvis din hund lever et lidt for godt liv, skal du huske, at der også sagtens kan være for meget af det gode.

Diabetes

En følgesygdom af overvægt hos mennesker er ofte diabetes. Dette gør sig også gældende for hunde (og katte), der ligesom mennesker kan lide af både diabetes type 1 og type 2, hvoraf type 2 kan opstå som følge af overvægt. Hund og diabetes opstår således ikke nødvendigvis som følge af overvægt, men det kan være tilfældet.

Gigt og ledsygdomme

Overvægt belaster kroppen på en række måder, og kan i mange tilfælde også medføre belastede led, hvilket kan føre til en række ledsygdomme og ikke mindst gigt. Lider din hund allerede af gigt, kan meget af smerten i mange tilfælde også afhjælpes alene ved, at hunden taber vægt – naturligvis kun i tilfælde, hvor hunden rent faktisk er overvægtig. Rigtig mange hunde udvikler gigt med alderen – også uden at være overvægtige. Men ved at sikre, at din hund er normalvægtig hele livet kan du altså både forebygge og eventuelt også afhjælpe gigten og smerterne, der medfølger.

Nedsat frugtbarhed

Overvægt hos hunde kan altså forårsage både diabetes og diverse ledsygdomme, men er hunden overvægtig, kan det også have indflydelse på dens fertilitet. Det betyder, at det bliver sværere for hunden af få afkom, hvis den vejer for meget. Har du planer om at avle, kan det naturligvis være til stor gene rent praktisk, men det er vigtigt også at huske, at det at hundens overvægt gør den ude af stand til at få afkom også er et tydeligt tegn på, at overvægten påvirker hundens helbred. Er din hund overvægtig og oplever du problemer med at avle med den, kan det derfor være en idé at arbejde på, at hunden skal tabe vægt.

labrador

Hjertesygdomme

For overvægtige mennesker kan hjertesygdomme være en helbredsmæssig konsekvens. Det gælder også for hunde. Er din hund overvægtig kan det altså på sigt resultere i hjerteproblemer af mere eller mindre alvorlig karakter. Hjertesygdomme kan blandt andet komme til udtryk ved hoste, træthed, hurtigere vejrtrækning, besvær og anstrengelse ved motion, nedsat appetit og øget tørst. Ikke alle hjertesygdomme hos hunde skyldes dog overvægt. For hunde er hjertesygdomme mange gange arvelige, hvorfor det er en god idé at være opmærksom på ovennævnte symptomer, selvom din hund ikke er overvægtig.

Problemer med vejrtrækningen

Som nævnt er overvægt belastende for kroppen. Det kan komme til udtryk på en række måder – blandt andet ved vejrtrækningsproblemer. Overvægtige hunde kan have sværere ved at få luft og dermed sværere ved at gå længere ture, løbe og lignende. Det kan selvsagt gå hen og blive en ond cirkel, fordi den manglende motion på grund af problemer med vejrtrækningen kan resultere i, at hunden tager endnu mere på. Oplever du, at din hun har problemer med vejrtrækningen, og er den overvægtig, kan det være en god idé at kontakte en professionel, som kan vejlede dig til, hvordan du bedst hjælper din hund.