Som nyt eller uopdaget band kan det være super svært at gøre opmærksom på sig selv og den musik som man laver. Det er fordi udbuddet er langt større end efterspørgslen. Det er dog ikke ensbetydende med, at din musik ikke skal ud til masserne og nydes af andre. Det betyder bare, at du skal arbejde det ekstra for at blive set og hørt. Et godt og stærkt tiltag i forhold til at blive hørt af flere, er ved at bruge internettet og de muligheder som online platforme giver dig og din musik.
Det fede band
Først og fremmest er det vigtigt, at du føler at du har fundet det fede band og fået komponeret noget, som er værd at lytte til. Er i mest af alt et garageband, som bør blive i garagen, så er arbejdet med en online platform en uopnåelig drøm, som er bedre at droppe nu end efter en masse slid. Det betyder ikke, at man ikke han have det fedt med musik og med vennerne. Det betyder bare, at man skal lade være med at belemre andre med det.
Bliv set og hørt online
Det dygtige og talentfulde band ved godt når de er der, hvor de skal være for at blive lyttet til af andre. Hvis man er nået der til, så kan det være en god ide at starte op på noget online promovering af ens musik. Det kan gøres på mange måder og på mange platforme og det er super vigtigt at du/i er opmærksomme på, hvilke medier i bruger, når i skal promovere jer selv. Find jer en god hosting og benyt jer af andres erfaringer med blandt andet wordpress.
Få styr på jeres hjemmeside
Det er rigtig vigtigt at have en hjemmeside, som for det første fungerer, men som samtidig også repræsenterer dig/jer som musikere. Det er en god ide at have eksempler på jeres kunnen og tilbyde besøgende et ordentligt blik ind i jeres hverdag som gruppe, eller din hverdag som kunstner. Glem alt om janteloven og kast dig ud i opdateringer og fortællinger fra dit liv omhandlende din musik.
Brug flere platforme
Som skrevet tidligere så findes der efterhånden et væld af platforme og måder at komme ud med din eller jeres musik på. Det bedste er vel nok at bruge flere platforme i jagten på folk, som gerne vil lytte til jeres musik. På den måde rammer i et bredere publikum og helt sikkert på et tidspunkt de mennesker, som man skal imponere for at blive spillet i radioen.
Gåpåmod og ihærdighed
Det er vigtigt at have masser af gåpåmod og at være ihærdig. Send materiale og lydfiler til producerer og radiokanaler. Brug jeres netværk til at dele jeres musik og glem alt om alle former for beskedenhed og forlegenhed. Vil man gerne høres og ses, så handler det om at råbe højest på den danske musikscene. Der er utrolig mange om buddet og derfor er drømmen også svær at indfri. Det er dog ikke umuligt, hvis både kvalitet, udtryk og ihærdighed går hånd i hånd.
Husk musikken
Endelig er det en god ide at blive ved med at komme ud og få spillet nogle små koncerter. Man vil komme til at spille mange kedelige koncerter, men ikke desto mindre er det koncerter, hvor potentielle fans vil få øjnene op for netop den musik du laver.