

De tre unge herrer, David Garset, Ludvig Larsen og Thi Nugyen byder velkommen til Ideal Bars nye klub Svedhytten, med åbningsfest på lørdag den 30. Fremover vil Svedhytten sende dine lørdage til tælling med musik som spænder fra cool indie, til underfundig disco og kan ende i groovy tech-house - hvis stemningen er til det vel at mærke.
Stemningen bestemmer festen
Svedhytten giver associationer til ski, sauna og birkegrene og danner muligvis lidt halv- lumre billeder hos nogle, og der er da også en klar forventning om, at dampen vil blive holdt oppe til Svedhyttens fester.
Der er lagt op til en intim, men uhøjtidelig atmosfære, og alt efter hvilket publikum der er til stede, vil de tre dj’s være opmærksomme på hvor festen er på vej hen og vejre stemningen og bygge deres sæt op efter dette.
Erfarne unge herrer
Den unge alder til trods, er de tre arrangører David Garset, Ludvig Larsen aka Lou Van, og Thi Nguyen alias Nam Nam garvede rotter i Københavns natteliv med imponerende dj-cv’er i ryggen. De unge herrer har allerede spillet København tyndt på steder som Jolene, Dunkel (klub ZigZag) og Rust, og er desuden kendte som en del af det galante Copenhagen Ratpack der husere i de københavske baggårde nu og da. De har endvidere spillet sammen og varmet op for verdensklasse dj’s, som Trentemøller, Justin Martin, Martinez, Zombie Disco Squad, 2ManyDjs og D.S.L (Ed Banger) og m.fl. og spillet på den hypede færøske festival Undirbeat.
De sidste år har altså været hektiske for dj-temaet, der har været på plakaten på stort set alle nævneværdige klubber og events i København. Nu kaster de tre sig ud i at drive klub hver lørdag i Ideal Bar og tager over hvor det etablerede Funkateket slap.
Musikstil
Man kan forvente alt fra groovy tech house til underfundig og dansabel disco med et tvist af de nyeste og sejeste indie og rock remixes. Stilen er organisk, blandet med kækhed, og som nævnt vil drengene følge crowden og fornemme folks musikalske behov.
Samtidig vil drengene følge med i hvad der foregår i resten af VEGA, og lejlighedsvis invitere danske og internationale musikere og dj’s ned i hytten for at give et nummer. Så hvis et stort navn spiller i Store VEGA, er der mulighed for at se stjernerne agere dj’s af og til.
Med et lukket Kødboderne 18 og en by der trænger til noget nyt og friskt, er de unge knægte klar til at tage imod natte-publikummet, som må være trængende. Bag pulten vil de tre garvede drenge, hver lørdag aften forvandle sig til fuldvoksne og svedige mænd - hvis eneste mission er at få folk til at danse.
Læs mere om Svedhytten på deres Facebook-gruppe.
Svedhytten åbningsfest
Lørdag den 30. januar kl. 23.00
Hver lørdag kl. 22.00 – 05.00
Ideal Bar
Musikstil: groovy techhouse, dansabel disco, indie-rock, kort sagt alt det tjekkede musik, der kan danses til
Resident dj’s: Lou Van, David Garset, Nam Nam


To af Københavns mest interessante kreative foretagender har slået sig sammen om at fejre deres 5 års fødselsdag (sammenlagt). Pladeselskabet Tartelet Records (2-års fødselar) og designfirmaet Aiaiai (3-års fødselar) har længe arbejdet sammen om en række projekter, og det var derfor indlysende at fejre det med en stor fælles fødselsdagsfest.
Aiaiai har de sidste par år sat sit præg på såvel mode- som designscenen med en lang række af interessante høretelefoner og andre items, der har fået stor anerkendelse i både Danmark og udlandet.
Tartelet Records er et dansk pladeselskab med vind i sejlene, specielt på den internationale scene. Alle selskabets 12″ (vinyl udgivelser) har fået gode ord med på vejen af verdens største dj’s heriblandt Ricardo Villalobos. Endvidere blev Tartelet af det toneangivende tyske musik magasin De:bug udråbt til et af ”tidens mest spændende labels”. Men festen stopper ikke her Tartelet Records fejrer også udgivelsen af Wareikas (DE) kommende album Formation.
Med to tyske live acts: Tartelet Records album-aktuelle kunstner Wareika, kendt for deres dybe, nærmest spirituelle techno med klare referencer til free jazz og world music, og Brandt Brauer Frick (DE / billedet), som spillede med kæmpe succes til sidste års Distortion og som nu er tilbage med deres spøjse avantgarde og kompositionshouse, skulle der være sikkerhed for en fantastisk live-oplevelse.
Desuden spiller Tartelets Records mest spændede dj’s: James Braun, Kenton Slash Demon, MHM One og selvfølgelig Tartelets egne Fredski, Tomas Barfod og Emil Viril, der også alle tidligere har udgivet på Tartelet med stor succes. Der er altså garanti for årets fedeste fødselsdagsfest.
Aftenen indledes med en reception, hvor AIAIAI’s dj team, Kasper Nørlund, Nickelback Allergi, Luis Liste samt Toastboy & French cheese w Friends skruer op for musikken og sætter gang i stemningen.
Se Brandt Brauer Frick live på natklubben Berghain i Berlin HER.
Læs mere om fødselsdagen på Facebook.


Vi har før haft besøg af den engelske super-producer og dj Erol Alkan, som efterhånden har arbejdet sig op til en status som en af Europas helt store klub konger.
Erol Alkan er kendt for sin unikke fusion af dance, punk, elektronisk og industrial og for ved i starten af dette årti at være med til at grundlægge mash up-genren samt ved at være med til at starte den electroclash-bølge, der med voldsom kraft skyllede hen over hele klubscenen i de følgende år.
Erol Alkan er endvidere en efterspurgt producer og klub-dj, der har rocket klubber, spillesteder og festivaler over hele verden med en kombination af sit unikke øre for at mixe forskelligartet musik og krydre det med egne produktioner og remixes. Af disse hører blandt andet mix af Franz Ferdinand, Bloc Party, Daft Punk og Chemical Brothers.
Senest har han haft fingrene i Yeah Yeah Yeahs “Zero”.
Sidst han spillede i København var i januar 2009 i Lille VEGA, hvor han nærmest væltede dansegulvet med sine intelligente mixes og gode stil.
Der er dømt RAVE til den helt store guldmedalje i VEGA Natklub, hvor Loungen også vil være åben med et udvalg af nogle af Danmarks mest interessante klub dj’s nemlig Kasper Bjørke & Tomas Barfod.
23-05
100 kr. + gebyr
Køb billet


OUR:HOUSE er navnet på en ny klub i VEGA Natklub. Konceptet er simpelt og lægger vægt på en fælles musik-, visual- og festoplevelse for alle involverede parter. Aftenerne vil være fokuserede på internationale dj’s i verdensklasse.
På åbningsaftenen får klubben besøg af den ekstremt respekterede dj og elektroniske musiker Loco Dice. Han er en super-dj og producer med base i Düsseldorf, Tyskland.
Loco Dice har spillet på klubber verden over, hvor han indtager dansegulvet med sine house-inspirerede sæt. Loco Dice bliver på aftenen bakket op af folkene fra Our:House: Martinez (Moon Harbour) & Kristian (24 Reasons).
Der er intet forsalg til aftenens arrangement.
Læs mere om Loco Dice og Our:House på klubbens Facebook-event.
kl. 23-05
90 kr.


AIDS FONDET og Lille Tyk Spejder præsenterer WHITE TRASH CABARET: En fest med kunst og musik i VEGA Natklub.
I anledning af World AIDS Day den 1. december samler DKs bedste dj’s sig for at lave den fedeste fest for DIG. Sammen med en masse af byens kreative hoveder vil der blive spillet, udstillet og udsmykket på en måde, der aldrig før er set i VEGA.
MUSIKALSK LINE-UP:
- Mike Sheridan (Playground Music)
- Tue Track (Malk De Koijn)
- Tomas Barfod (Filur og WhoMadeWho)
- Simon Lebon (Den Sorte Skole)
- Thomas Madvig (Very Disco)
- Patrick Bateman (TicTactoe)
- Waqar (Kødboderne 18)
- Massimo (Culturebox/Kødboderne 18)
- Sousa & Schmidt (Villains Klub)
- Mandrup (Dunkel)
- David Havstein (Syg Lyd)
- Lou Van
- Klashy Family (Kreutzman+Sugarboi-S)
- Matias & Løwenstein (Swinger Klubben)
- Zanjani
- DJ Graded (DM i Mix)
- Kristian Kjøller (24 Reasons/Our:House)
- Kim Kemi (Mis)
- A Boy Named Sue (Dunkel/Jolenes)
- Kobbe (Kødboderne 18)
- Carsten Jensen (Cj & Wq)
- Fredski (Tartelet Records)
- Reza Aghasi
- Dj Shymon
- M Chretien
- Copenhagen Klesmer Trio
- Belaj Kru (Mahala)
ARTWORK & HAPPENINGS:
- Decolove(Distortion, nettorave)
- Le balkan Mafia
- Dårlige tænder, grimt tøj, god stemning
- OPA OPA
- BirdieNamNam Darkroom
- TWinc
- Clement Blach Petersen
- Very Copenhagen
- Klashy Jungle m/dyr, tecno og mælk
- POPart
- GoldenGirls/GoldenBoys
- Pudekamp
- Umbrellaroom by Romen/Fermen
- Visuals by Same Same: Lys/Laser Ailda (KB18, VEGA, Output)
- Cirkus Spectaculum light show.
Aldersgrænsen for aftenens arrangement er 18 år.
Læs mere på White Trash Cabarets Facebook-profil.
22-05
80 kr. + gebyr
Køb billet

På de utroligt populære Sound of Copenhagen-kompilationer har de to dj’s og radioværter Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft samlet en række af de mest spændende kunstnere på den københavnske klubscene lige nu.
6. august udkom den 3. udgave i serien, og Sound of Copenhagen Vol. 3 indeholder 16 tracks med nogle af tidens mest aktuelle bands og dj’s. Nogle af disse kan opleves denne aften, når Kjeld Tolstrup, Le Gammeltoft og VEGA Natklub præsenterer Sound of Copenhagen Night III.
Blandt de kunstnere der kan opleves finder man fire bands, der alle spiller live denne aften. Det drejer sig om WhoMadeWho, Turboweekend, Electrojuice og Ink & Needle.
Derudover vil Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft begge spille dj-sæts.
Information om arrangementet:
21. november kl. 22
VEGA Natklub
Pris: 125 kr. + gebyr
Køb billet
Line up:
WhoMadeWho - Live
Turboweekend - Live
Ink & Needle - Live
Electrojuice - Live
Kjeld Tolstrup - dj-sæt
Le Gammeltoft - dj-sæt
Same Same - visuals

Denne aften præsenterer vi det nye franske pladeselskab Sound Pellegrino, der med base i Paris har samlet en kompetent skare af opkommende artister fra hele Europa.
Bag pladeselskabet finder man kunstnerne Teki Latex og Orgasmic, der er kendt fra den franske super rapgruppe TTC. Hvor de to herrer før satte fokus på rendyrket electro, arbejder Sound Pellegrino Records med en blanding af minimal techno, fidget house og trance.
Udover selskabets bagmænd præsenteres denne aften, finske Rennaisance Man, der for nylig har hittet med clubbangeren “What Is Guru” samt Solo fra London, der for nylig har udgivet singlen “Mamma Boy”.
Den danske front repræsenteres af dj-kollektivet Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras som inden for kort tid sender en single ud på Sound Pellegrino, og sidst men ikke mindst den ukronede dronning af dansk clubbing pt., Medina, som optræder med en minikoncert med materiale fra hendes nye album Velkommen til Medina.
Læs mere om kunstnerne på VEGA Natklubs Facebook-profil.
Info om arrangementet:
17. oktober kl. 23-05
VEGA Natklub
Pris: 100 kr. + gebyr
Køb billet
Line up:
Teki Latex & Orgasmic (Paris) – dj-sæt + MC’ing
Medina (DK) – Live
Renaissance Man aka Downtown & Jaxxon (Helsinki) – dj- sæt
Solo (London) – dj-sæt
Sunny Beach Happyslap Mardi Gras


En af de store drenge på den potente nye dupstep-scene, engelske Caspa, gæster VEGA Natklub i november.
Caspa er fra West London og er vokset op på en solid kost af jungle og hiphop. Dette har udviklet hans interesse for garage og hans udprægede talent for dubstep.
Caspa er fast tilknyttet den velrenommerede natklub Fabric i London og har kørt i et højt tempo de seneste år. Med et album i horisonten, er der intet der tyder på, at han har tænkt sig at sætte hastigheden ned. 2009 spås således til at blive året for hans store gennembrud.
De som var til Benga-koncerten i maj, oplevede den massive bas som væltede ud af højtalerne og blæste folk omkuld i et sandt dub-brag. Caspa serverer ligeledes dubstep for fuld udblæsning, så forvent bas i overflod, når vidunderet indtager VEGA Natklub.
Caspa får desuden besøg af de danske dub-forgangsmænd fra OHOI! og landsmanden Rod Azlan.
Information om koncerten:
28. november kl. 23
Lille VEGA
Pris: 80 kr. + gebyr
Køb billet
Læs meget mere og tilmeld dig på natklubbens Facebook.


Glass Candy indtager VEGA Natklub i selskab med canadiske Desire og Mike Simonetti, manden bag det coole neo-discoselskab Italians Do It Better, som huser begge navne i deres musikalske stald. Festen løber af stablen fredag den 14. november.
Den amerikanske duo Glass Candy har markeret sig som et af de fedeste acts på den populære Italo Disco-scene. Med den forførende og karismatiske sangerinde Ida No i front sender Glass Candy skarpe og cool hits ud over alverdens jublende natklubber og koncertpublikum.
Ud over Glass Candy optræder også canadiske Desire ligesom repræsentanter fra Italiens Do It Better-selskabet og en række af de lokale italo-dj’s vil indtage pulten i Lille VEGA.
Den legendariske Mike Simonetti vil ligeledes fyre den af i løbet af aftenen. Simonetti er en af de vigtigste personer inden for den moderne disco. Som hovedmanden bag Italians Do It Better-selskabet, har han ikke blot udgivet noget af det bedste nye disko, han er også en super dj, som er kendt for at levere intense og udfordrende dj-sæts.
Information om arrangementet:
VEGA Natklub præsenterer
Italians Do It Better Night
14. november
VEGA Natklub / Lille VEGA
Pris: 100 kr. + gebyr
Køb Billet
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på natklubbens Facebook.


VETO forsanger, dj og producer Troels Abrahamsen spiller henover sommeren og efteråret enkelte udvalgte koncerter med materiale fra sine kommende udgivelser WHT og BLCK.
Koncerternes opbygning vil reflektere forskelligheden i WHT og BLCK og vise to forskellige sider af musikeren Troels Abrahamsen - sangskriveren og dj’en. Første halvdel vil være med numre fra WHT, som er mere melodiøse, hvorimod anden halvdel vil have karakter af et dj-sæt med bas, trommer og natklub-stemning.
Albummet WHT udkom 4. maj og var samtidig Troels Abrahamsens tredje soloalbum i rækken. Modsat tidligere er WHT ikke udgivet under et alias. Ud er røget alteregoer som SuperTroels og Mockin’ Bird. I stedet er numrene tagget med hans borgerlige navn, Troels Abrahamsen.
Under tilblivelsen af WHT-albummet opstod en række numre, der ikke passede ind med WHT-konceptet. Disse numre blev arkiveret under navnet BLCK. En stor inspiration i tilblivelsen af BLCK har været nulevende techno-koryfæer som Claude Van Stroke og andre fra det San Francisco-baserede selskab Dirty Bird samt techno-scenen omkring det tyske selskab Bpitch Control (bl.a. Ellen Alien, Modeselektor og Apparat).
Der vil i VEGA altså være tale om en todelt koncert, hvor de forskellige sider af den talentfulde og komplekse musiker kommer til udtryk under en fænomenal live-koncert.
Information om koncerten:
14. november kl. 21
Lille VEGA
Pris: 125 kr. + gebyr
Køb billet
Læs mere om koncerten og tilmeld dig på natklubbens Facebook.
